Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

På tur med Churchill Klubben

Da Danmark blev besat den 9. april 1940, blev befolkningen opfordret af kongen og regeringen til ikke at gøre modstand mod tyskerne. Men i december 1941 var der en flok skoledrenge fra Aalborg, som havde fået nok, så de dannede Churchill Klubben, der var landets første, organiserede modstandsgruppe.

På denne byvandring kommer vi helt tæt på historien om drengesabotørerne, der hvor den fandt sted. Sideløbende følger vi politiets arbejde med at få optrevlet og fængslet sabotagegruppen.

Undervejs får man også forklaringen på, hvorfor det netop var i Aalborg, at den første modstandsgruppe fandt sammen.

Det er historiker Dorte Christensen, der viser rundt på turen og fortæller den sande, men utrolige historie om en flok aalborgdrenge, som prøvede at ændre Danmarkshistorien.

Byvandring:

Mødestedet er foran Budolfi Kirke ved hovedindgangen under tårnet. Turen slutter samme sted.

Varighed er ca. 1,5 time

Mødested. Foran Budolfi Kirkes indgang under tårnet
Algade. Foran Budolfi Kirkes indgang, 9000 Aalborg