Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Gør klar til et brag af en musikoplevelse midt i Odense!

Odense Winter Rock er en indendørs éndagsfestival, der fokuserer på danske navne indenfor metal og rock, og blander større, etablerede navne og små, upcoming bands.

På bare én eksplosiv dag kan du opleve hele 10 bands indenfor rock og metalgenren – og selvfølgelig nyde en masse kolde drikkevarer!


Det komplette line-up:

Viva La Wolfe
Viva la Wolfe er et fem-mands rockband fra Esbjerg, dannet i 2017, der spiller kompromisløs rock, med elemeter af rå punk og grunge. Deres tilgang er ærlig og intet er overgjort. Musikkener hårdtslående og larmende og spillet i øjenhøjde!

The Preachers
Er du til fuzz? Er du til punk? Er du til syre? Så mød her dit nye yndlingsband. The Preachers er en duo fra København som godt kan lide fuzz pedaler og riffs der klæber til din hjerne. De spiller en knivskarp omgang garagerock som leder tankerne hen på adskillige bands fra den amerikanske vestkyst. Det larmer og det varmer!

Forever Still
Forever Still er klar til at blæse Dokk'en omkuld med deres storslåede og dystopiske univers - og tage os alle med på rejsen!

Blue Rose Down

Blue Rose Down er rå og kompromisløs stodderblues, der buldrer gennem mørket og river publikum frem på kanten af sæderne. Med sin nedstemte resonatorguitar, en hidsig fuzzpedal og truende stortromme, slynger Blue Rose Down mentale lussinger ud i koncertsale landet over, når han tager kampen op med indre dæmoner.

Justify Rebellion
Hårdtslående, tungt, og mere larmende end et fra din ørekanal lettende jetfly, hvis omtalte jetfly kunne spille 80'er inspireret heavy-fucking-metal. Justify Rebellion er her for at larme - og vi er SÅ klar!

FooN
FooN giver den maks gas med hårde guitar riffs og yndefulde melodier og får enhver scene til at føles som et stadion!

Junkyard Drive
Junkyard Drives musik er blevet sammenlignet med lyden fra Led Zeppelin og guitarspillet fra Aerosmith. Deres liveshows har attituden fra Guns ’n’ Roses og drivet fra AC/DC. Kort sagt: en rock oplevelse du får få andre steder på den danske scene!

Walking Rumor
Med inspiration fra bands som Linkin Park, Papa Roach og Bring Me the Horizon ser de fire fyre fra Odense ingen begrænsninger for, hvordan man kan kombinere rap, heavy rock og metal!

Odd Palace
Både sangskrivningen og vokalmelodierne bliver præsenteret fra et fængende og kondenseret fundament, imens det instrumentale har vokset sig stadigt tungere end hvad vi før har hørt fra bandet! Odd Palace er helt sikkert et skridt nærmere at sætte deres aftryk på rock- og metalscenen!

Hollow Point
Med en vision om at bringe sin egen lyd til den danske metalscene, bringer Hollow Point en hårdt komprimeret lydmur bestående af inviterende melodier og buldrende metal riffs!

Dørene åbner kl 13:00 og arrangementet slutter ca kl 02:00.

Der vil i Dok5000 være bar med både øl og andre drikkevarer, samt diverse madboder, så der er noget for enhver smag. Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke udefra. 

Der er obligatorisk garderobe til 30 kr. Her skal benyttes MobilePay eller kontanter.

Dok5000
Havnegade 20, 5000 Odense C