Oplev et sandt mekka for strikkeentusiaster i Øksnehallen over to dage. Her kan du opleve nogle af landets bedste foredragsholdere, workshops og ikke mindst underholdning lørdag aften med Mens Vi Strikker og Jim Lyngvild.
Derudover kan du gå på opdagelse blandt en lang række udstillere indenfor garn, strik og tilbehør fra hele Danmark. Her er simpelthen alt hvad hjertet begærer hvis du elsker at strikke.
I løbet af de to dage kan du opleve Koushi Radhakrishnan på slap line på scenen omkring det at være mandlig strikker samt hans store projekt til Dronning Magrethes 80 års fødselsdag.
Du kan også blive inspireret af norske Remi Tasc og hans Ämtanke projekt som går verden rundt i øjeblikket. Strik er omdrejningspunktet i hans projekt med at skabe mellemmenneskelige relationer, fællesskab, inklusion og meget mere. Ämtanke får alt det bedste frem i dig som menneske. En stor oplevelse og inspiration.
Thea fra VesterbyCrea holder foredrag om mønsterstrik, hjerneaktivitet og garn. Oplev Thea fortælle om hvordan hun genfandt sig selv efter flere stressnedbrud ved at lære at strikke. For Thea en vej til at genskabe aktivitet og energi i hendes hjerne ved at læse og strikke mønsterstrik. Uanset om du struktureret, matematisk, kreativ eller noget helt andet, så vil Thea gerne dele ud af hendes erfaringer og vise hendes strik frem samt også give input til hvordan du kan kaste dig ud i nye elementer i dit strik.
Laura Dalgaard fra Laura Dalgaard Knit er en af Danmarks mest kunstneriske strikketalenter. Hendes tilgang til farver og materialer er poetisk og intuitiv, og kompositionerne i hendes strik er fantasifulde, historiefortællende og samtidig relevante i tidens modebillede.
Eller hvad med strikkerebellen Mette Larsen. For Mette er strik ikke bare strik. Det er en passion og livsstil og ikke mindst en måde at udtrykke sig på.
Og så er der alle de forskellige workshops:
- Lise Kamstrup - Italiensk for begyndere.
- Makram v/Stine Drøgemüller - lag på lag vægtæppe
- Remi Tasc - Ämtanke kick off
- Makram v/Stine Drøgemüller - upcycling
- Thea Vesterby, VesterbyCrea - Krydsende masker
- Thea Vesterby, VesterbyCrea - Halvpatent
- Sana Strik - Maria Bach Jensen - den kreative proces
- Lotte Denckert, Plantefarveren, flerfarvet garn med planter
- Popknit v/Katja Dyrberg, tofarvet patent med begge farver på samme pind/omgang
- Laura Dalgaard Knit, Intarsia/Gobelin teknik
- Lise Kamstrup - dobbeltstrik for begyndere
- Popknit v/Katja Dyrberg, tofarvet dobbeltstrik med begge farver på samme pind/omgang
- Lotte Denckert, Plantefarveren, Grundkursus i plantefarvning
- Dina fra Uhlala Knitwear, Tips til hvordan du kan pimpe din basis strik
- Dina fra Uhlala Knitwear, Strik en Reste fætter sweater eller cardigan
Plus meget, meget mere.