Endelig er de tilbage i Aabybro! Det jyske band Neighbours har gennem mange år optrådt i det gamle tømrerværksted, Restaurant Galleriet i Mariehaven hos Helge Engelbrecht i Ansager. Her har Neighbours siden starten i 2004 spillet tæt ved 500 koncerter “i det akustiske hjørne”.
”Der er mange, der har efterspurgt drengeholdet fra Mariehaven med lige netop den koncertform ud af huset...” lyder det fra Helge på hovedkontoret i Mariehaven i Ansager.
Neighbours er grundstammen i det store sommersangsorkester Neighbours & Friends, som især kendes fra Mariehaven. De 6 herrer på Neighbours-holdet er: Helge Engelbrecht, Ronnie Flyvbjerg Olesen, Tommy Rasmussen, Morten Husted, Dennis P. og Allan Nagel. Bandet blev startet helt tilbage i 2002 og er mere end bare ”still going strong”.
Med et stort repertoire af egne sange – og altid nyt materiale på vej – leverer de en blanding af musik, munterhed og nærvær, hvor publikum sidder tæt på scenen – det er dér, det fungerer allerbedst.
Tag familien, dine venner eller naboen under armen – kom og mærk den varme, direkte og autentiske koncertform, som Neighbours har begejstret publikum med landet over. Billetterne ryger hurtigt, når Neighbours kommer fra Ansager – sørg for at sikre din plads til en uforglemmelig koncertoplevelse!
