Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Prisbelønnet talent besøger Tranum Strandgård
Da Nana Rashid udgav sit debutalbum Music for Betty i 2023 blev det begyndelsen på en succesfuld rejse. Hun har fået en række
flotte anmeldelser, spillet et hav af koncerter i ind- og udland og sidst, men ikke mindst, så modtog Rashid prisen for Årets Nye
Jazznavn ved DMA Jazz i 2023. Samme år var hun også nomineret til Årets Vokaljazzudgivelse.
 
Hun udtaler selv, at Music For Betty er en metafor for og en hyldest til de menneskelige sårbare sider. Dér, hvor det levede liv og den
uundgåelige smerte kan mærkes. Dét sted, hvor musikken for hende kommer fra, og som er den understrøm, der forbinder os og
skaber nærhed og intimitet.

★★★★★
”Som følge af det generelt gennemgående høje niveau vil jeg vove at kalde Music for Betty et af de absolut bedste danske vokaljazzdebutalbum i flere år.”
- GAFFA

Ny lysende stjerne på den rytmiske jazzhimlen
Med et nyt take på det klassiske jazzgreb synger Nana Rashid sig ind i samtidens dilemmaer i et på én gang intenst og beroligende
univers. Sangene er fulde af nattetimernes melankoli og eftertænksomhed, og musikken fremføres med en rå oprigtighed i historier om
at høre til og finde sin plads i verden.
Hun er en sanger med en sjælden stemme og med en tilgang til musikken, der er både nøgen, sårbar og stærk. Hendes indlevelse og
musikalitet er blevet sammenlignet med storheder som Nina Simone.

Arrangør: Karsten Højen
Døre: kl. 19:30
Koncert: kl. 20:00

Tranum Strandgård Kunst- & Kulturcenter
Strandvejen 143, Tranum Strand, 9460 Brovst