”Morrison” er et dansk The Doors Jam band, med sanger og guitarist Christian Olesen i spidsen. Hårdtslående og tæt samspillet, med Olesens’ ’snakey voice’ i front fortolker Morrison The Doors psykedeliske univers med stor troværdighed.
Bandet har en nysgerrig og "eksperimentel" tilgang til The Doors musik, med varierende soli og syrede passager i frit løb. Om forsangeren: ”Christian har ikke stået foran spejlet og øvet sig. Han gør det bare. Og bandet er ikke et balle-band. De er der for musikkens skyld.” (Michael Landin, Jazz-guitarist.) Bandets anden lead-guitarist, norske Georg Davidsen bruger sin guitar-synth til at levere både orgel, klaver og strygere, når det er nødvendigt. ”Bunden” leveres af ”Jerry Scheff-fan” Thomas Rene Clausen (bas) og sprælske Jeppe Basbøll (trommer).