Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Oplev det berømte hørespil “Mordets Melodi” genskabt live!

Tavs Neiiendams berømte hørespil “Mordets Melodi” skabte gys og rædsel, da det første gang blev udsendt i 1943, men hvad sker der, når man i 2026 inviterer publikum ind i salen for at overvære en ”optagelse” af dette hørespil, hvor skuespillerne selv skal lave de mange vigtige, udtryksfulde og ikke mindst uhyggelige lydeffekter? Svaret er – at det kommer der en yderst underholdende og grotesk morsom forestilling ud af!

Fire gallaklædte kunstnere indtager scenen og spiller de 30 forskellige karakterer, hvor de med et enkelt stykke tøj visuelt guider publikum til at forstå, hvem der er hvem. Rigtig spændende bliver det, når én skuespiller spiller to karakterer – der taler med hinanden! 
Samtidig skal de lave de mange dramatiske lydeffekter, hvilket sker på de mest finurlige måder. Hvis man lukker øjnene og kun hører dem, giver det et fuldstændigt korrekt lydbillede af den handling, derudspiller sig – men når man ser, hvordan de faktisk laves, bliver det hylende morsomt!

Publikum kan derfor se frem til en aften, der bestemt får dem til at gyse, men også får dem til at skrige – af grin!