Tag på weekendophold i Danmarks Skaldyrshovedstad, Nykøbing Mors, når vi fejrer vores råvarer fra Limfjorden.
Det er en festdag på Mors, når vi holder Østers- & Muslingepremiere d. 9. - 11. oktober 2026. Oplev gourmetkokke, nyd smagsoplevelser og overvær DM i champagnesabling, DM i østersåbning samt Tjener-Battle hvor 16 dygtige tjenere kæmper om at blive "Årets Vært".
Glæd dig til en skøn 4-retters menu inkl. vin tilberedt af Rasmus Overgaard Kardyb fra Limfjordens Hus til Skaldyrsgourmet fredag aften, en dejlig Limfjords-Lunch med 8 tastings tilberedt af dygtige gourmetkokke lørdag middag samt de overdådige skaldyrsfade til Skaldyrsmiddag - Fest & Finaler lørdag aften.
Weekendens værter er igen Timm Vladimir og Kim Thygesen.
I bor i gåafstand fra Sparekassen Thy Arena | Mors på det nye Hotel Traneparken som åbnede i efteråret 2024.