Medusa Walk 2026
Den 12. september inviterer vi til Medusa Walk i Holbæk – en formiddag, hvor vi går sammen for en god sag.
Uanset om du er ung eller gammel, øvet gåtur-veteran eller tager dine første skridt, er der plads til dig. Ruten er en afslappet 5 km gåtur gennem Holbæk, forbi både by og vand - du kan gå i dit eget tempo.
Kom alene eller tag familie, venner og kolleger med. Der bliver livemusik, hoppeborg og aktiviteter for børnene. Du kan også købe mad og drikke på pladsen.
Børn under 12 år går gratis med - vil de gerne gå med en Medusa Walk-kasket, kan den tilkøbes for 49 kr på billetsiden. Voksenbilletter koster 129 kr. og inkluderer en Medusa Walk t-shirt i den størrelse, du vælger.
Når man finder modet til at søge hjælp, skal der ikke være ventetid.
Derfor går 100% af overskuddet fra Medusa Walk til at uddanne flere frivillige rådgivere hos Medusa – Et liv uden vold, så kvinder og børn kan få den hjælp, de har brug for, uden ventetid.
Kom og vær med til en dag med fællesskab, bevægelse og mening.