Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Kom til akustiske intimkoncerter på Matriklen i hjertet af Amagerbro!

 

Vi glæder os til, i takt med at dagene bliver kortere, at kunne præsentere månedlige koncerter med musik, der egner sig bedst til at blive spillet akustisk.

Målet er at skabe et rum, hvor man kan mødes om musikken den første torsdag i måneden over en øl, kaffe eller vand i de hyggelige rammer på det brugerdrevne folkehus Matriklen.

Vi har været ude og finde de bedste, fineste og mest interessante musikere til at spille for jer, så vi håber på at I vil fange en billet og tilslutte jer vores tiltag.

 

Irish Mythen + Elisabeth Vik + Anne Lærke + Skaldepande


Årets sidste Matriklen LIVE bliver en særlig afslutning på koncertrækken. Publikum kan se frem til et møde mellem fire stærke stemmer og musikalske udtryk, hvor intimitet, energi og historiefortælling går hånd i hånd, hvor musikerne udover selv at spille sange fra deres eget sangkatalog vil gæste hinandens optrædener. 

Irish Mythen (CA)
Den canadisk/irske sanger og sangskriver Irish Mythen er en uforlignelig live-performer, der er blevet kaldt en “force of nature”. Med sin kraftfulde stemme, karismatiske tilstedeværelse og ærlige sange har Irish taget publikum med storm på scener verden over – fra Sydney Opera House til Philadelphia Folk Festival. Irish Mythen kombinerer rå energi, humoristisk publikumskontakt og dybt personlige tekster, der gør koncerterne til intense og uforglemmelige oplevelser.

www.irishmythen.com 

 

Elisabeth Vik (NO)
Den norske sanger og komponist Elisabeth Vik har markeret sig som en lysende stemme på den nordiske musikscene med sit projekt VÍÍK, hvor nordisk folkemusik møder jazz og rock. Hun skriver og synger musik, der trækker på mytiske fortællinger og naturbilleder, men som samtidig peger fremad mod nye musikalske horisonter. Med sin kraftfulde, ekspressive vokal og stærke tilstedeværelse på scenen har hun imponeret både publikum og anmeldere i ind- og udland. Hendes musik er både intens og drømmende, en rejse ind i det nordiske lydlandskab, hvor tradition og fornyelse smelter sammen.

www.viikmusic.com 

 

Anne Lærke
Anne Lærke skriver ærlige og melodiske folkpop-sange, som hun synger med en nærværende vokal. Hendes musik balancerer let mellem ungdommens uforpligtende oplevelser og de stærke følelser, der følger med rollen som mor. Hun debuterede i 2015 med Nede fra Gaden og har siden spillet på festivaler og spillesteder som Nemoland og Copenhagen Jazz Festival. Efter en barselspause er hun vendt tilbage med en mere moden lyd og har udgivet sange som Rundtosset (2023) og Sommer-bossa (2024). På scenen er hun både charmerende og jordnær, og hendes musik er kendetegnet ved iørefaldende linjer og jazz-inspirerede harmonier.

www.instagram.com/annelaerken/ 

 

Skaldepande
Skaldepande er soloprojektet fra Simon Helm-Petersen, kendt som frontfigur i balkanpunk-bandet Orkestr Partisanski. Hvor Orkestr Partisanski fokuserede på fest og energi, kaster Simon masken i Skaldepande og går mere personligt til værks. Musikken bevæger sig i et felt mellem indiepop og rock, hvor tekster om udbrændt kærlighed, mødet med sit første barn og kampen mod temperamentet står i kontrast til et dansabelt og temperamentsfyldt musikalsk udtryk. I 2024 udgav han debutsinglen Raketbenzin, der blev rost i GAFFA for sit intense nærvær. Live byder Skaldepande på et både ærligt og medrivende univers, hvor energien fra hans baggrund i Partisanski stadig er til stede – men nu med en mere hudløs og personlig kant.


www.instagram.com/skalde_pande/ 

Billetprisen er defineret ud fra et tilgængelighedsprincip om at holde den så lav som muligt, men med muligheden for yderligere at donere til koncert konceptet og husets videre aktiviteter, så vi kan lave endnu mere kultur i hjertet af Amagerbro.

Koncerten starter kl 20.00 og består som udgangpunkt af to sæt a 45 min med en pause imellem.

Arrangementet er støttet af Københavns Musikudvalg

Matriklen
Frankrigsgade 12, 2300 København S