Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Kom til akustiske intimkoncerter på Matriklen i hjertet af Amagerbro!

Vi glæder os til, i takt med at dagene bliver kortere, at kunne præsentere månedlige koncerter med musik, der egner sig bedst til at blive spillet akustisk.
Målet er at skabe et rum, hvor man kan mødes om musikken den første torsdag i måneden over en øl, kaffe eller vand i de hyggelige rammer på det brugerdrevne folkehus Matriklen.

Vi har været ude og finde de bedste, fineste og mest interessante musikere til at spille for jer, så vi håber på at I vil fange en billet og tilslutte jer vores tiltag.



Fjärin

Fjärin er en dansk folkemusikgruppe, der fordyber sig i de nordiske folkemusiktraditioner og forener dem med egne kompositioner. Musikken henter inspiration i årstidernes skiften, landskabernes vildskab og de mennesker, som lever i de ydre danske og skandinaviske samfund. Med violin, bratsch og guitar/citern skaber de et univers, hvor melankoli og fordybelse møder glæde, dans og energi. Bag gruppen står Søren Stensby og – for denne koncert – Jens Lundtorp, der midlertidigt afløser Kasper Ejlerskov Leonhardt. Lundtorp, med en baggrund som klassisk guitarist, bringer et unikt og virtuost udtryk ind i Fjärins musik og løfter samspillet til nye højder. Fjärin har netop udgivet deres tredje album Forundring på GO Danish Folk med gæsteoptræden af den prisvindende akkordeonist Rune Barslund. Tidligere har de samarbejdet med musikere fra hele Skandinavien – og publikum kan glæde sig til en koncertoplevelse, hvor tradition og nyskabelse smelter sammen.

www.fjarin.dk 

 

Billetprisen er defineret ud fra et tilgængelighedsprincip om at holde den så lav som muligt, men med muligheden for yderligere at donere til koncert konceptet og husets videre aktiviteter, så vi kan lave endnu mere kultur i hjertet af Amagerbro.

Koncerten starter kl 20.00 og består som udgangpunkt af to sæt a 45 min med en pause imellem. 

Arrangementet er støttet af Københavns Musikudvalg


Matriklen
Frankrigsgade 12, 2300 København S