Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Stauning/Dejbjerg U&I inviterer endnu en gang til show med MARTIN KANSTRUP. Denne gang er det til showet "Træls".

Kom til show med Martin Kanstrup i kultursalen på Dejbjerglund Efterskole fredag d. 2. februar 2024.

MARTIN KANSTRUP ”TRÆLS”

Entertainer, trubadur og spillemand: Flere betegnelser passer på musiker og komiker Martin Kanstrup fra Thy, der har bygget sit show op med referencer til den humoristiske arv fra legender som De Nattergale, Allan Olsen og naturligvis Niels Hausgaard.

Martin Kanstrup har efterhånden fået slået sit navn slået fast på den danske komik scene, og har med sit tidligere show ”Thybo or not Thybo” leveret udsolgte huse landet over. Nu står Martin Kanstrup klar med sit 5. show ”TRÆLS”

Hvad betyder ordet træls? Hvad er rigtig Træls?

Slår man ordet træls op i den danske ordbog, står det følgende: Der er mange, der synes, at det er et træls stykke arbejde at smøre madpakke… Det er et udmærket bud. Dog vil mange nok mene at man godt kan finde ting der er mere trælsi livet end at smøre en madpakke.

”Personligt synes jeg det er mere træls at bide sig selv hårdt i tungen eller at skide i bukserne end at smøre en madpakke, men så`rn er vi så forskellige”

Kanstrup tager dig med på ind i et show fyldt med musikalsk hverdagspoesi. Han gør sig blandt andet i et jordnært mandeunivers, hvor han formår at få kvinder til at grine af mænd og mænd til at grine ad sig selv.

Du vil opleve fællessang, sjove og lune anekdoter og finurlige sange på thybomål. Man kommer på en lille rejse i Kanstrups liv og ikke mindst hvordan hans krøllede hjerne oplever dagligdagens små og store udfordringer.

Så glem alt om bleskift, AULA, inflation, krig, naboer og andre trælse ting, og kom i godt selskab med Martin Kanstrup til en forrygende aften der med garanti bliver alt andet end træls.

Bonus info hvis showet skulle bevæge sig steder hen hvor ordet ”træls” er knap så udbredt:

Den danske synonymbog for ordet træls:

Nederen, utålelig, øv, slaves, ærgerlig, tosset, ørkesløs, enerverende, unfair, fortrydelig, dum, fortrædelig, sur, afskyelig, irriterende, brydsom, besværlig, irriterende, fjollet, byrdefuld, kedsommelig, drøj, kedelig, forbandet, kompliceret, hård, nederen, generende, møjsommelig, kras, plagsom, irritabel, trælkvindes, surt, slidsom, kreperlig, svær, trælsom, langhåret, tung, ubekvem, skammelig, anstrengende, slavindes, frustrerende, trættende, fatal, kedeligt, ulyksalig, hårdt, slidsomt, utåleligt, skæbnesvanger, mødig, spildsom, vanskelig, skrap, trælsomt, ubekvemt, brandirriterende, ulidelig, belastende, bøvlet, umagelig, katastrofal, møjsom, urimelig, utaknemlig

 

Så tag alle dine venner og familie under armen og kom til en "gur awten" med masser af dejlig musik og glade mennesker.

Der er mulighed for køb af drikkevarer i løbet af aftenen. 

Køb din billet allerede i dag.

Pris:
165 kr. - SHOW-billet kl. 20.00 (dørerne åbner kl. 19.30)
180 kr. - Spisning inden show kl. 18.00 (giver ikke adgang til showet, så husk at køb billet til showet ved siden af)

Showet varer 2x45 min + pause
Der er unummereret pladser, men selvfølgelig har vi plads til dig :-)

Vi har kun 200 billetter til salg, så køb den før din nabo.

Dejbjerglund Efterskole
Uglbjergvej 10, 6900 Skjern