Torsdag d. 6. August kl. 19:00 til 21:30 kommer Mads Vang Christensen
Hvor går vi hen, når sorgen kommer forbi?
Hvad gør vi, når vi bliver ramt af sorg?
Sorg er et vilkår. Jo mere vi elsker, jo større sorg risikerer vi. Og elsker vi ikke, sørger vi over tabet af kærligheden.
Sorg er ikke en sygdom, der skal kureres.
Den er heller ikke en diagnose, men et grundvilkår, som vi må kunne favne for at kunne leve i og med kærligheden.
Sorgen er kærlighed, der har mistet sin form – eller som nogen smukt har sagt:
“Sorg er hjemløs kærlighed.”
Når kærligheden mister sin bolig, skal den bæres og holdes, indtil den igen finder fodfæste og kan skifte bolig.
Det er dét, sorgarbejde handler om.
Jeg har i mange år arbejdet med sorg – i terapien, i undervisningen og i mit eget liv.
Sorg er ikke én bevægelse, men mange.
Den lever i kroppen, i tankerne, i drømmene, i stilheden – ja, den går med gennem alle stuerne.
Den insisterer på at vælte minderne frem, genkalde alle rum med latter, liv og lidenskabelige stunder.
Den kan være tung som sten eller fin som støv, og den bevæger sig ikke i faser, men i rytmer – mellem skønne minder og dyb hulken.
I mit arbejde ser jeg, hvordan sorg forandrer alt, og samtidig åbner for noget nyt og for en større kærlighed.
Når vi tør møde sorgen, begynder livet at ånde igen.
For kærligheden dør aldrig – den skifter blot form.
Og sorg og kærlighed er uadskillelige.
Den ene findes ikke uden den anden.
Kan vi rumme sorgen, skal kærligheden nok finde os – og igen indtage huset.
