Line Ullmann Trio
Kom med til en herlig aften, når Line Ullmann trio spiller herlig swing, bossa nova og smukke ballader - alt sammen serveret i trioens egne fortolkninger og med et glimt i øjet. I front står Line Ullmann med sin klare og udtryksfulde vokal. Line har sunget i mange sammenhænge gennem årene, men det er i jazzen hun for alvor føler sig hjemme - ikke mindst fordi jazzen giver plads til både leg og den personlige formidling i musikken. Line flankeres af to erfarne og musiklalske legekammerater, Inge Andersen på piano og Claus Boysen på guitar - en rutineret duo, som mange vil kende fra det københavnske jazzmiljø, hvor de gennem tiden har spillet med et væld af kendte som mindre kendte musikere. Sammen skaber trioen en afslappet og inviterende stemning, hvor publikum får både gode melodier og et musikalsk nærvær, der aldrig bliver højtideligt, men til gengæld levende og underholdende.