Glæd dig til en ultra intim koncert med blot 80 pladser, i selskab med musiker og sangskriver Mathilde Falch.
Mathilde har til lejligheden, skønne Charlotte Schultz med sig på den lille scene. Har du oplevet Steffen Brandt i Thy, ja så ved du også hvem Charlotte er - siger det bare.
Mathilde har i snart 20 år kørt landet tyndt med sine intimkoncerter med ønsket om, at sætte ild til den skam der ofte er forbundet med at være ramt af disse tabubelagte vilkår - misbrug og psykisk sygdom. Vilkår Mathilde selv har været hårdt ramt af.
Mathilde Falch fortæller gribende om at komme over på den anden side, hvor sangskrivningen og musikken fik en altafgørende betydning.
Alt sammen rørende bundet sammen af sine sange, nærvær, humor og den varme som kendetegner Mathilde.
Det bliver en stærk torsdag aften på Hawkrafts lille indendørs scene.
17:30 - 19:00 - Mulighed for spisning.
Se mere under "praktisk info"
19:00 - Døren åbnes
20:00 - Koncert