Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Mølleparken rocker igen sidst i august

Musikken vender tilbage til Mølleparken, når 4 populære bands giver koncert på den stemningsfulde friluftscene i Sønderborg i august.

I takt med at landet åbner igen efter den ufrivillige corona-pause, er flere bands atter begyndt at stemme deres instrumenter og se frem til kontakten med publikum.

Et af dem, der vender tilbage den 27. august, er Queen Machine, som helt fortjent har en meget trofast fan skare i det sønderjyske. Det samme kan siges om D-A-D, som nærmest også er på hjemmebane i Sønderborg. De giver koncert dagen efter for et sted mellem 1.500 og 2.000 fans. Det er det antal, som må lukkes ind i Mølleparken ifølge de nu gældende regler.

Begge aftener er der to navne på billetten. De 2 andre er Halberg & Friends og The Sandmen, som også står for god, gedigen rock af den gamle skole.

Med et publikum på højst 2.000 fans bliver der bedre plads til alle, men det betyder også, at partoutkortet først kan komme i brug i 2022. Kun de såkaldte enkeltbilletter vil give adgang.

Enkeltbilletter, som allerede er købt til de to datoer er gyldige, ligesom nye billetter til netop disse koncerter giver adgang. Med et så begrænset antal bliver de sandsynligvis hurtigt udsolgt, så man skal være hurtigt ude.

Når musikerne brænder efter at komme ud at spille, når publikum hungrer efter musik i fri luft og når alle de frivillige, som gør disse koncerter mulige, alle venter på at komme i gang, er der lagt op til to store aftener. 

Dato: 27. - 28 august 2021
Tidspunkt: Koncertstart ca. kl. 20.00

Bemærk venligst:
Vi råder alle til at holde sig opdateret på de gældende Covid-19 anbefalinger.

Mølleparken
Kærvej 48, 6400 Søndeborg