Julens hygge skaber igen rammen om showet, der naturligvis byder på gensyn med mange af de populære og uundgåelige julesange. Lullebierne vil fra scenen bringe julens hygge, fest og glæde ud til publikum i bedste jule-hyggestil. Og naturligvis er Biokuben pyntet, opvarmet og fuld af lys og glæde, så alle kan få en opløftende start på julemåneden! Juleshowet afholdes midt i den travle juletid, hvor vi alle kan trænge til et lille pusterum og glæde os til den kommende højtid. Denne gang afholdes showet over en aften og en eftermiddag, så der skulle være en god mulighed for alle at nyde showet!