Light in Nature på Gisselfeld Kloster – Lysfestival i Efterårsferien
I efterårsferien åbner Gisselfeld Kloster for lysfestivalen Light in Nature, hvor Morten Linds magiske lyskunst forvandler naturen til et eventyrligt univers af lys og skygger. Kendt for sine imponerende kunstinstallationer, har Morten Lind i over 40 år skabt værker, der blander teknologi og naturens skønhed, og denne gang er det Gisselfeld Kloster, der bliver centrum for hans kreative magi.
Når mørket falder på, bliver parken til en drømmeagtig naturscene med lys, der guider dig gennem små naturrum og tableauer. Den historiske bygning lyser op, og fantasien får frit spil. Stemningsfuld musik af Niels Eje understøtter oplevelsen og skaber en dyb og magisk atmosfære.
Børnene kan finde sjove dyr på skattejagt i parken og opleve uhygge i den gamle Peder Okse stald. Det stemningfulde Parade hus holder ekstraordinært åbent og Stig & Greg fortryller publikum med planter fra hele verden. Det er også her, du har mulighed for at køb dejlig kop kaffe og lækker the, samt spændende specialiteter.
Light in Nature er en eventyrlig oplevelse for hele familien, og hunde er velkomne. Billetter kan købes online, og parkeringen er gratis.








Light in Nature – Tidligere Lysfestivaler
Light in Nature er kendt for at skabe spektakulære lysoplevelser, der forvandler naturen til et magisk eventyrland. Tidligere har de stået bag succesfulde lysfestivaler som Magiske Lys over Ledreborg og Kyndelmisse i Sorø, som har tiltrukket mellem 10.000 og 20.000 besøgende.
På Ledreborg Slot blev parkens historie og natur forvandlet til en lysende oase, hvor kunstneriske installationer og lyskunst skabte en uforglemmelig atmosfære for både voksne og børn. På Kyndelmisse i Sorø blev de kolde vintermåneder oplyst af en fortryllende lysrejse gennem byen, som gav publikum en magisk flugt fra vintermørket. SE her hvordan ledreborg Slotspark blev forvandlet til et magisk univers Klik her