Vi glæder os til at invitere publikum ind til en intens, svedig omgang arbejdersange fra de amerikanske sydstater! Der er patos, aggressivitet, blod, sved og bourbon at finde hos LET THEM ROW.
Generelt er musikken hverken pæn eller poleret, men derimod hullet og beskidt! Stemmerne dyrker det rå udtryk på en måde, som får LET THEM ROW til at skille sig ud fra mængden. De enkle riff fra bassen, svinger fantastisk med den legende guitar og den skingre banjo. Alt dette ovenpå et meget minimalistisk trommearrangement.
Musikken taler til nogle følelser som bor i os alle; både passioneret kærlighed og temperament. Dette gør numrene nærværende og vedkommende. Alt i alt en oplevelse som absolut giver lytteren lyst til at trampe i takt og give tilråb….