Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
På forunderlig vis lykkes det altid for Laura Mo at nå utroligt tæt på sit publikum. Hun formår, under hele sin koncert, at holde hele salen i et kærligt jerngreb. Laura Mo er en virkelig original artist, og hendes koncerter er på samme måde en ret enestående oplevelse, som man efterfølgende nok aldrig helt kan ryste af sig.

Laura Mo spiller bl.a. guitar, 5-strenget banjo, klaver, stortromme og synger. Sangene er på dansk og imellem numrene, er der altid plads til historier og spontane indfald. Hun startede med at spille på barer og caféer i Vendsyssel, hvor hun er født og opvokset. Men selv om rødderne er forankret i det nordjyske, er hun en berejst lady med hang til især amerikanske highways, som hun mange gange har cruiset. Kærligheden til de amerikanske rødder skinner igennem i Lauras optræden, hvor musikken har strejf af rhythm and blues, ubekymrethed og længsel. Lyrikken er dansk og underfundig.

Laura Mo, der tager sit band med til koncerten, har været flittigt spillet i radioen blandt andet med hittet ”Steppebrand”, som også er titlen på hendes seneste album.

Fredag d. 22. februar Kl. 20.00

Døren åbner kl. 19.00 • Forsalg kr. 150,- inkl. gebyr /Dørpris kr. 175,-
Medlemmer: Forsalg kr. 75,- inkl. gebyr /Dørpris kr. 90,-

Stå & siddepladser

Rampelys
Bindslevs Plads 6, 8600 Silkeborg