Kurven er nu opdateret

 Ønsker du at handle videre, eller gennemføre købet med det samme?

quit

Tilføj til venteliste

Billet Antal Pris
Billetkøb DKK 0
Billetgebyr * DKK 0
DKK 0
I alt DKK 0
Til info:
Du vælger selv om du printer billetter ud eller blot viser dem via din telefon.
Købet bliver pålagt en adm. omkostning på 9,89 kr. inkl. moms. *
Praktiske oplysninger:

Bemærk venligst:
- Dato: 30/3-2019
- Dørene åbner: kl. 18
- Siddeplads incl. 3 retters menu & velkomstdrink
- Se mere på www.biesrestaurant.dk

Læs mere om Lars Lindbjerg & De smukke unge mennesker

”Jeg har siden Kim Larsens død gået og grublet over hvordan jeg selv kunne formidle hans dejlige sange på en ordentlig og spændende måde”, siger hobromusikeren Lars Lindbjerg. Og nu lader det til at tankerne er faldet plads og en idé er født. Musikeren har i hvert fald indgået aftale med Bies Restaurant og restauratør Henrik Pedersen om at lave en VIP-aften i Kim Larsens tegn til marts 2019. ”Det bliver helt intimt – vi kan være max 120 personer i Bies Bryghus store festlokale, og der bliver tale om en VIP-aften med eksklusiv 3 retters menu, mulighed for vinmenu og Kim Larsen musik til den store guldmedalje”, fortsætter Lars Lindbjerg. Musisk har Lars allieret sig med byens vel nok mest etablerede band, Dacapoband, som vil backe Lars op på de mange sange. ”Vi har lavet det lidt i det ”un-plugged” univers, - d.v.s med brug af en del akustiske instrumenter, dels for ikke at blæse publikum helt ud af salen, men også for at ramme den stemning og lyd som Kim Larsen & Kjukken var så kendte for”, tilføjer Lars Lindbjerg.

Og - det er slet ikke nogen tilfældighed at netop Lars Lindbjerg er manden der i Hobro giver den som Kim Larsen. Allerede tilbage i 2004 var Lars en bærende kraft i bandet Fifidong´s opsættelse af teaterkoncerten ”Historien om Gasolin” – en turné der var Danmark rundt flere gange i en 3 års periode, og hvor ingen ringere end Gasolins egen trommeslager Søren Berlev var en del af holdet. Og senest til årets Fjordfestival i Det Røde Pakhus, lige efter Kim Larsens død, blev Lars hasteindkaldt til at give en lang solokoncert med Larsens sange som optakt til den egentlige festival, og det blev en stor succes. Så der er tilsyneladende masser af blod på tanden til at formidle den store sangskat som Kim Larsens sange unægtelig er. ”Vi kommer hele vejen rundt: Gasolin, Midt om Natten, tiden med Bellami og Kjukken, men bestemt også Larsens soloudgivelser hvor især pladen ”Værsgo´” har en stor plads i mit hjerte” slutter Lars Lindbjerg. Og hvad kalder man så lige et Kim Larsen kopi orkester med 3 flotte fyre som backing…..”Lars Lindbjerg og de smukke unge mennesker” selvfølgelig !

Restauratør Henrik Pedersen meddeler i øvrigt at billetterne til arrangementet kan købes fra tirsdag d. 11/12-2018 kl. 10 via hjemmesiden biesrestaurant.dk, på billetsalg.dk og selvfølgelig fysisk på Bies Bryghus i restaurantens normale åbningstid.

Billetinformation
Periode

30. marts 2019


Bie´s Restaurant

Adelgade 26, 9500 Hobro


Vis stort kort
Billetsalg.dk
Snedkervej 12
2630 Taastrup
CVR-nr: 10 14 77 51
Kontakt os - Klik her