Ingen sommer uden Lilholt, i 2026 med support fra Shaka Loveless.
Kom med under bøgetræerne lørdag d. 29. August 2026. og nyd en sommeraften i selskab med de 2 ikoniske grupper. Det kan kun blive en uforglemmelig aften.
Den traditionsrige Lilholt koncert i indelukket bliver i 2026 for første gang, en dobbelt koncert. Vi er stolte af at præsentere Shaka Loveless med band og ikke mindst Lars Lilholt.
Lars Lilholt band, spiller som altid, de ikoniske numre som: Kald Det Kærlighed, Onkel Christian, Fandens Fiol, Gloria og Den Hvide Dværg.
Lars Lilholt band er landets eneste rigtige folk-rock band, der har rødder dybt nede i rocken, folkemusikken og poppen. Bandet er et ægte live band, hvor de håndspillede instrumenter udgør en kæmpe force og er efterhånden noget helt unikt. Lars Lilholt Band er til stede i nuet og leverer en helt særlig koncert oplevelse, hver gang de optræder.
Det otte mand store solide og velspillende band udleder en masse energi og spilleglæden er altid stor.
Sangene kommer altid sikkert ud over scenekanten - og der bliver lagt op til fest og fællessang.
Med 24 pladeudgivelser og med en 50 år lang karriere, har Lilholt bevist sin styrke.
Lars Lilholt Band er:
Lars Lilholt: vokal, violin, guitar
Gert Vincent: guitar, vokal
Kristian Fogh: keyboards, harmonika, vokal
Eddi Jarl: trommer: vokal
Anders Bækgaard: bas, vokal
Mads Kjøller Henningsen: fløjter, drejelire, sækkepibe, vokal
Lærke Lilholt: vokal
Malene Mailand: vokal