Haslev Garnfestival fortsætter i 2026 og har i år 10-års jubilæum.
Inspireret af strikkeevents rundt omkring i Danmark og resten af Europa samt med baggrund i de sidste mange års succeser med at afholde Haslev Garnfestival, afholdes denne nu igen i Haslev for 10. gang. Bag denne store event og kvalitetsmesse står festivalleder Claus Kronborg fra LOF Haslev, skoleleder Susanne Jershøj LOF Haslev og eventkoordinator Maria Jensen fra Ecoknitting.
Sæt X i din kalender den 28. februar - 1. marts 2026 og kom til den hyggeligste og en af de største garnfestivaler.
Vi fejrer vores 10-års jubilæum med et overflødigshedshorn af udstillere, foredragsholdere, workshops og andre interessante emner.
Det foregår ligesom sidste år i Haslev-Hallerne. I den ene hal vil der blive et stort tilhørerområde til foredrag og modeshows m.v. Herudover bliver der et stationært område til spisning. Du vil kunne bestille en spændende menu fra Haslev-Hallernes Café der også befinder sig på stedet. Der vil selvfølgelig stadig blive rigeligt med plads til at kunne sidde og hygge samt få en velfortjent pause ind imellem. Fra alle steder i den ene hal vil der være udsigt til scenen.
Se mere på www.garnfestival.dk
Billetsalget åbnes 28. november 2025
Venlig hilsen
Haslev Garnfestival