Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Lidt om Workshoppen, med Lene Fikseriet

På workshoppen lærer du at stoppe huller i strik og strømper med væveteknik.
Denne teknik kan bruges til nemme stopninger af huller i uldstrømper, men også til kreative og flotte stopninger af huller i striktrøjer. 

Du behøver ikke at have nogen forkundskaber, du får en grundig introduktion til teknikken. 

Du må gerne medbringe striktrøjer eller uldstrømper med huller, som du ønsker at reparere. 

På workshoppen gennemgår vi først teknikken og du får udleveret en prøvelap, som du kan øve på. Når du har styr på teknikken, kan du gå videre til det tøj, du gerne vil reparere. 

Du behøver ikke at medbringe udstyr. Du kan låne nål, saks osv, og der er garn i forskellige farver og kvaliteter, som du kan bruge til reparationen. 

Der vil også være et begynderkit til tøjreparation som kan købes for 200 kr. Det indeholder broderiramme, fire forskellige størrelser nåle, og diverse forskellige garntyper og farver. 

Hvem er Fikseriet:

Fikseriet holder kurser i reparation af tøj med inspiration fra visible mending, broderi og sashiko.

Målet er at lære flere at reparere tøjet i stedet for at købe nyt og dermed træffe mere bæredygtige valg. 

På min profil instagram.com/fikseriet inspirerer jeg til lapning af tøj og et mere bæredygtigt tøjforbrug. Jeg laver ofte kreative og synlige reparationer baseret på visible mending traditionen.

Baggrund

Tøjproduktion står i dag for 10 % af vores co2 udledning. Og vi køber dobbelt så meget tøj, som vi gjorde før 90’erne. Fast fashion er blevet så billigt, at det har givet bedre mening at købe nyt end at reparere, det vi har. Men ikke længere. Vores klima kan ikke holde til det nuværende forbrug. Derfor er der behov for, at vi ændrer vores vaner. 

For at få et mere bæredygtigt tøjforbrug, skal vi sænke forbruget markant. Det mest bæredygtige tøj er det, som allerede hænger i vores skab. Og kommer der huller eller pletter, kan vi reparere det med kreative metoder og samtidig gøre tøjet flottere og mere personligt. 

Benspændet er, at de sidste par generationer ikke har lært at reparere tøj. Fikseriet er på en mission for at ændre dette og lære flest mulig, hvor nemt det er at reparere og upcycle sit tøj. Og samtidig gøre tøjet endnu flottere!

Bh Lene

Husk at læse de Praktiske informationer

Denne workshop er en del af Pop-Upcycling, skabt af Pia Stender & Inbal Lieblich, fra d. 25.11.2022 til og med 3.12.2022, lokaliseret på 1. sal hos Res-Res

Du må gerne medbringe striktrøjer eller uldstrømper med huller, som du ønsker at reparere. 
Du behøver ikke at medbringe udstyr. Du kan låne nål, saks osv, og der er garn i forskellige farver og kvaliteter, som du kan bruge til reparationen. 

Mandag d. 28.11 kl. 18.00-20.00 Varighed 2 timer. 
Pris 300 kr pr. deltager. Minimum 4 deltagere max 10 deltagere. 

Returret

Der er ingen returret. Vi står ikke for at tilbagebetale billetter til kursister der udebliver eller aflyser. De kan til hver en tid videregive deres billet, så længe de informere om at en anden har overtaget deres billet.

Denne workshop er en del af Pop-Upcycling fra d. 25.11.2022 til og med 3.12.2022, lokaliseret på 1. sal hos Res-Res

Pop-Upcycling er skabt af Pia Stender (@redesignrepairupcycle) og Inbal Lieblich (@inballieblich &Me)
Pia kommer blandt andet med sin viden om boro- og sashiko-teknikker og har stor erfaring med redesign og upcycling.
Inbal har en baggrund i kostumedesign og syr under brandnavnet &Me blandt andet unikke beklædningsgenstande og accessories.
Vi hoster designere med unika upcyclede designs, Remade. Vi inviterer dig til at redesigne med tekstiler, Rework, på forskellige workshops i løbet af 9 dage.

Klik her for at se en oversigt over alle Pop-Upcycling workshops.

Ved deltagerantal under 4, kan workshoppen blive aflyst.

1.sal ovenover Res-Res
Guldbergsgade 29D 1.sal (Res-Res), 2200 Kbh Nørrebro