Dette er en ceremoni hvor du kan skrue tempoet helt ned, give slip på hverdagens rutiner og få plads til at mærke dig selv. Forestil dig en aften med dyb afspænding og meningsfuldt samvær med andre kvinder. En tid der er helt dedikeret til at mærke din krop, dit hjerte og den blidhed du måske har glemt.
Når vi kvinder er sammen opstår der en helt særlig synergi der nærer, inspirer og giver ny energi til livet. Dette er ikke et rum hvor du skal ‘gøre’ noget bestemt, men et rum der giver dig plads til at være og mærke dig selv. Når vi er sammen om bare at være, bliver det meget lettere at acceptere os selv og se alt det smukke i både de andre og os selv.
Under ceremonien vil du blive guidet igennem forskellige meditationer, hjerteåbnende øvelser og strækøvelser for at løsne op i kroppens spændinger og afspænde dit nervesystem. Der vil også være tid til refleksion, der inviterer dig til at sætte din intention og tage det bedste fra ceremonien med hjem.
Vi er to kvinder som er dedikeret til at skabe meningsfulde rum for kvinder, hvor vi kan finde ind til os selv og hinanden. Vores erfaring er at når vi finder sammen som kvinder, har vi lettere ved at finde balance og glæde i hverdagen. Vi arbejder ud fra den tantriske visdom, som giver os redskaber til at slappe af, komme ned i kroppen og ind i hjertet. Ceremonien afholdes i et sikkert rum hvor du har plads til at udfolde dig som du er.