Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Endelig kan JIVE igen præsentere en koncert med Kresten Osgood, den store, danske mester-trommeslager med de mange kreative ideer og nyskabelser. Det er trommeslageren med de helt store ører, der intensivt lytter til sine medspillere og tillader deres musikalske sjæl at træde frem.

Kresten skal man forvente det uventede af. Hver gang skal der tages chancer og skabes noget nyt; en ny nuance af det kunstværk, den lydskulptur, bandet nu er i gang med at forme.

Kvintetten er et hold af yngre musikere, som alle nu er i mesterlære hos Osgood. Bl.a. den eminente bassist Matthias Petri - rund tone, et dybt swing og et stort talent i én musiker, og pianisten Jeppe Zeeberg, der har skabt sig en egen stil med et meget lydhørt akkompagnement, som bare gør medspillerne endnu bedre.

Alt i alt er det en vidunderlig kvintet med en sprudlende kapelmester, der sætter en innovativ retning for sin musik. Det er NU-jazz med rødderne i orden, udført af et hold unge supertalenter, og kapelmester Osgood har sat en klar kurs.

Kresten Osgood – trommer, Erik Kimestad – trompet, Mads Egetoft – sax, Jeppe Zeeberg - piano, Matthias Petri - bas

Dørene åbnes ca. 30 minutter før koncerten.

Hvis der er mulighed for det sælges overskydende billetter i døren. Billetsalget elektronisk stopper ca. 45 min før koncertstart.

Bygningen
Ved Anlæget 14B, 7100 Vejle