Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Legenden og troubadouren Klaus Handsome fra Skanderborg har sammen med fire af medlemmerne fra Saybia dannet et nyt orkester, og de kalder sig Klaus Handsome & Gadens Løse Fugle - bandnavnet er en slet skjult reference til Gasolin' sangen ' Hva' gør vi nu - lille du'! Klaus Handsome spiller ofte en rolle ved bysbarnet Peter Sommers koncerter. Ikke fordi han selv er på scenen, men fordi Peter Sommer har skrevet en hyldest til Handsome - sangen »Den smukkeste tigger«
 
Bandet er et nyt dansksproget foretagende, og parterne mødte hinanden første gang i 2016 hvor Klaus Handsome supportede for Saybia på Gæstgiveren i Allinge. Det skulle vise sig at være et særdeles positivt møde, samt blive starten på et mere omfattende samarbejde, for i 2017 inviterede 'Saybiadrengene' Handsome i deres studie, for at indspille en af hans sange, med henblik på en singleudgivelse. Medstifter af Saybia Søren Huss, var i fuld gang med sit næste soloalbum, så resten af orkesteret havde dermed tid på hånden til musikalsk leg, og med udgangspunkt i Handsome's medbragte sange, tog den ene indspilning hurtigt den anden, og snart taltes der ikke længere om at indspille en single sammen, men et helt album, samt danne et orkester. Klaus havde vist sig, at være en ideel samarbejdspartner, med hans altomfavnende sind, dansksprogede lyrik og folkelige udtryk. 'Klaus Handsome & Gadens Løse Fugle' var på kort til blevet en realitet.
 
Klaus Handsome & Gadens Løse Fugle er:
Klaus Handsome : Sang & Guitar
Jess Jensen : Keys & Kor
Kasper Rasmussen : Guitar & Kor
Sebastian Sandstrøm : Guitar
Jeppe Knudsen : Bas
Palle Sørensen : Trommer


Lørdag den 11. januar Kl. 20.00

Døren åbner senest kl. 19.00 • Forsalg kr. 150,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 170,-
Medlemmer: Forsalg kr. 75,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 85,-

Sidde- og ståpladser

Rampelys
Bindslevs Plads 6, 8600 Silkeborg