Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

I 2025 ville Kim Larsen være fyldt 80 år, og i den anledning inviterer Forklædt Som Voksen til en musikalsk rejse gennem hans liv og karriere.

 

Koncerterne bliver en levende fortælling. Med et nøje udvalg af Kim Larsens bedste sange, og fyldt med sjove anekdoter, rørende historier og et par skipperskrøner fra Christianshavn, Haveje….eller cirka deromkring. Om sangene, deres tilblivelse og betydning - og om Larsen selv.

En mindekoncert om Kim Larsen er utænkelig uden fællessang. Hans sange er en del af den danske folkesjæl. Derfor lægger koncerterne med Forklædt Som Voksen op til at inddrage publikum, så alle får mulighed for at synge med og føle glæden ved at være en del af noget større. På den måde bliver disse koncerter til en oplevelse, der lever videre, når lyset brænder ud.

Forklædt Som Voksen klæder sig ikke ud som Kim Larsen. Slet ikke!!
Til gengæld vil der være fuldt smæk på Blip-Båt, på fællesskabet og på musikalske minder.
Fra gavflaben. Fra spillemanden. Fra hankatten; Kim Larsen.

Forklædt Som Voksen er et håndplukket hold af superrutinerede musikere, der tilsammen har spillet mere end 2500 koncerter i ind- og udland. Med en perfekt blanding af intenst nærvær, glimt i øjet og et skyhøjt musikalsk niveau, rækker de ud til publikum på en måde, man sjældent oplever.

DET MAN SYNGER ER MAN SELV!!

KL. 17.30 - Dørene åbnes - jeres navn står på bordet

KL. 18.00 - Der bydes velkommen og buffeten åbner

Lækker buffet med 2 slags kød, små sesam petit kartofler, kartoffelsalat, årstidens grønne salat med bær, vintersalat med spidskål, appelsiner og kerner, Cæsarsalat med bacon, rødvinssauce, lækkert hjemmebagt brød og smør, div. toppings, hjemmesylt, kerner og dip

Dessert: Hjemmelavet citronfromage

Kl. 20.00 - "Forklædt som voksen"  går på scenen 

For kørestolsbrugere ring på tlf. 52 399 388

Der kan bestilles værelser til overnatning på tlf. 52 399 388 - så længe lager haves - oplys venligst at I skal til koncert.

Hotel Kirkedal
Mårupkirkevej 30 - Lønstrup - 9800, 9800 Hjørring