Måske husker du Kaya Brüel og Ole Kibsgaard fra DR, da de vækkede os alle med morgensang 294 dage i træk i årene 2020 - 2021.
Nu kan du opleve dem og deres altid gode humør og musikalitet live i Velling.
De vil spille en skøn koncert med velkendte danske sange, der indbyder til fællessang fordybelse og en smittende god stemning. De synger bl.a. fra den danske sangskat med numre fra Anne Linnet, Povl Dissing, Shu-Bi-Dua, Carl Nielsen og Kai Normann Andersen m.fl.
Koncerten er støttet af 100x100 og er en del af vores mission om at skabe fælles oplevelser i Velling.