Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Original og underholdende koncert med cumbia og andet musik fra Caribien og Sydamerika.

Det mexicanske stjernefrø Julián Maraboto gæster TEXhuset, Lild Strand med sit internationale band til en varm sommer koncert og hylder solen og livet med varme rytmer, besnærende melodier og en pulserende smeltedigel af latin – genrer fra són til cumbia og bossa nova.

Julián Maraboto er musiker og komponist fra Mexico, nu bosat i Danmark. Hans koncerter er mere end musik – det er stemningsfulde rejser, der tager publikum med gennem Mexicos farverige lydlandskaber og kulturelle mangfoldigheder. Maraboto´s sange bærer både hans arv og personlige historie: En mand, der forlod alt for at følge sin drøm i et nyt land. Det mærkes i hans stærke og nærværende stemme, og i musikken, som bevæger sig mellem verdensmusik og moderne rytmiske udtryk – altid med hjertet forankret i hans mexicanske rødder.

Supergruppen består af nogle af de fineste latinamerikanske og skandinaviske latinmusikere, hvis hjerter er fyldt med vidt forskellige latin-rytmer: Den traditionsrige og nedarvede spanske guitar spillet af selveste Mike Hecchi, Chiles pulserende hjerte gennem Michael Míno bas og det mest glødende percussion af Yannik ”el Vikingo” Hartig. De sætter kursen på Julián Marabotos sange og giver dem et ærligt, emotionelt og karismatisk udtryk.

Når man oplever Maraboto´s musik, kan man forvente en lækker blanding af forskellige smage og dufte, som fortryller lytteren til et eksotisk paradis
med en varm atmosfære. Maraboto græder, synger, drømmer, danser, bevæger og fortæller om ting som du og jeg har levet. Maraboto synger til livet…
 
Line-up:
Julián Maraboto (vocal, guitar)
Mike Hecchi (akustisk guitar)
Michael Míno (bas)
Yannik 'Vikingo' Hartig (rytmeinstrumenter).

Arrangør: Foreningen TexHuset
Døre: kl. 18:00
Koncert: kl. 19:00

TEXhuset, Lild Strand
Strandkærvej 3, Lild Strand, 7741 Frøstrup