🎄 Julemarked på Rosenholm Slot 2025 🎄
Datoer: D. 1.-2. november & d. 8.-9. november
Åbningstid: Kl. 10.00 – 16.00
Glæd jer til årets mest stemningsfulde juleoplevelse, når de historiske omgivelser og slotsgården på Rosenholm Slot igen danner rammen om det traditionsrige julemarked.
Over 90 udstillere vil præsentere alt, hvad hjertet kan begære af julepynt, dekorationer, brugskunst, delikatesser, julegodter, glaskunst, mode og mange andre spændende gaveidéer.
De smukke omgivelser bidrager til at fuldende julemagien – her bliver det en oplevelse at finde årets julegaver.
🎅 For børn og barnlige sjæle venter der masser af hygge og underholdning!
Oplev modeltoget, besøg af Julemanden og hans kone, nissebørn, prinsesser og et kreativt børnetelt fyldt med juleglæde.
🍴 Sulten? Intet problem. Hele familien kan bruge en hel dag i de eventyrlige omgivelser, hvor der er rig mulighed for at nyde lækker mad og varme drikke.
Praktisk information:
• Julemarkedet er desværre ikke kørestolsvenligt
• Det er muligt at hæve kontanter og betale med dankort ved indgangen
• Bemærk: Ikke alle udstillere tager dankort, så medbring gerne kontanter
🎟️ Køb din billet nu og glæd dig til en magisk juledag på Rosenholm Slot!