Når Julen Er Her
For første gang i Aabybro byder vi velkommen til Jesper Lundgaards fantastiske juleshow.
Julen er tiden for traditioner, hygge og samvær. Kom i bedste julestemning sammen med Jesper Lundgaard og hans smukke stemme, positive energi, nærvær, skønne humor og hans iver efter de magiske øjeblikke med publikum.
Koncerten bringer os omkring julens store Hits; nye såvel som gamle. Musikalske pakker på dansk og engelsk åbnes op og sammen skal vi opleve det bedste fra julen.
Gæstesolist på koncerten er Færøske Petsi Tvørfoss, som med sin glansfulde og stemningsfyldte stemme vil glæde publikum solo og i samspil med Jesper.
Glæd dig til en magisk aften med skønsang, nærvær og stemning fra øverste julehylde – i selskab med alletiders Jesper Lundgaard.