Vi glæder os til igen i 2022, at kunne åbne dørene op for de mange besøgende, som vil benytte weekenden til at kigge forbi julemarkedet, i de smukke rammer på Rosenholm Slot.
Julemarkedet og de over 80 udstillere vil præsentere alt hvad hjertet kan begære af julepynt, dekorationer, brugskunst, delikatesser, juletræer, julegodter, glaskunst, mode og mange andre spændende julegaveidéer, hvor de historiske rammer bidrager til at fuldende oplevelsen.
Hele familien kan nemt bruge en hel dag i de eventyrlige rammer, da der er mulighed for både at få stillet sulten samt nyde lidt varmt at drikke. Derudover byder julemarkedet også på underholdning såsom; træktur på juleponyer, en tur med modeltoget, lav dit helt eget julelys, giv julemanden din ønskeseddel, mød julemandens kone, nissebørn og prinsesser m.m.
Alt imens du går på opdagelse rundt på området, vil du blive mødt af prinsesser, som tager dig med tilbage til barndommen. Dette vil sikkert for mange lede minderne hen imod DR´s gamle julekalender ”Jul på Slottet”, da kalenderen er optaget på Rosenholm Slot og Slotspark.
OBS. Julemarkedet er ikke kørestolsvenligt.