’Det er svært at forestille sig en verden, hvor Joyce ikke bliver en institution i dansk rock’ skrev Soundvenue i en 5-stjernet anmeldelse af Joyce debutalbum ’Formskifter’.
Joyce er klar til at give publikum de absolut bedste oplevelser, når de tager Danmark rundt og spiller deres anmelderroste debutalbum, der indeholder store sange så som ’Formskifter’, ’Djævlen’ og ’Åh Nej Chefen Ringer’. Derudover har bandet brugt det seneste halve år på at lave ny musik, som de vil løfte sløret for, når de besøger 16 byer, hvor de bl.a. spiller på Train i Aarhus og Store VEGA i København. Bandet fortæller, at deres første koncerter for et stående publikum bliver en kulmination på det seneste halvandet år sammen med deres fans.