DETTE ER ET EVENT, som er rykket fra den 23. marts 2023 - Har du købt billetter til den 23. marts gælder de også til den 21. september 2023.
Johnny Cash er populær hos unge og ældre. dette mærker foredragsholderen Dennis Lydom, der har holdt langt over 150 koncert om The Man in Black. Med farverige fortællinger og musik inviterer han lytteren ind under huden på mennesket Johnny Cash, som var lige så skrøbelig som fandenivolsk.
Vi følger Johnny Cash fra hans dybt kristne opvækst i en fattig bomuldsplukkerfamilie i sydstaterne til hans ungdom i først flyvevåbnet og senere musikbrancen. publikum får indgående kendskab til Johnny Cash' op- og nedture, hans dæmoner samt det massive stofmisbrug, der plagede ham det meste af livet. Alt sammen tilsat essentielle sange fra hans karriere, som spændte over seks årtier.
Væbnet med sin guitar og autentiske stemme fremfører Dennis Lydom disse sange lige så nærværende og evigt aktuelle, som de var ment. når du har oplevet dette, vil du forstå, hvorfor han som en af de få i Europa lever af udelukkende at fortolke Johnny Cash.