John, Bamse & Larsen - En uforglemmelig aften med dansk musik i særklasse!
Torsdag d. 25. september 2025 byder vi velkommen til en aften fyldt med nostalgi, fællessang og de største hits fra tre af Danmarks mest folkekære musiklegender -
John Mogensen, Flemming "Bamse" Jørgensen og Kim Larsen.
Bag showert står tre erfarne musikere, der hver især har en særlig tilknytning til netop disse kunstnere:
Lars Erik Qvordrup har i årevis turneret rundt som John Mogensen-fortolker og leverer de største hits med en nerve og autenticitet, der vækker minder.
Carsten Hammer er frontmand i Bamse Tribute og bringer Bamses velkendte varme stemme og charme til scenen.
Lars Lindbjerg har Kim Larsen i blodet og formidler de ikoniske sange med en autencitet, der rammer lige i hjertet.
Et show med sjæl, historier og musikalsk leg.
De tre musikere skaber ikke bare en koncert - de blander musik med anekdoter, sjob og en smule venskabelig konkurrence, hvor de kæmper om, hvis musik der er bedst.
Publikum får en intim og stemningsfuld oplevelse, hvor de største hits fra de tre kunstnere bliver leveret med kærlighed og respekt for originalerne.
Program:
Kl. 17:30 - Dørerne åbner, jeres navn står på bordene
Kl. 18:00 - Der bydes velkommen og buffetten åbner
Kl. 20:00 - John, Bamse & Larsen går på scenen
Sikre dig din plads til denne hyldest til dansk musik, hvor vi sammen fejrer de tidløse sange, der stadig vækker glæde og minder.
Tag dine venner og familie med – det bliver en fantastisk aften!