Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Musik & kultur i Odsherred præsenterer:

Jasmin Gabay + Jakob Sveistrup OPEN AIR KONCERT

Jasmin Gabay kl. 19:30 til kl. 20:15
Jakob Sveistrup kl. 20:45 til kl. 21:45

Jasmin Gabay –  ”Min far spillede klassisk spansk guitar, og jeg elskede det!”
Om det er opvæksten med de bløde toner fra faderens guitar, eller bare de spanske rødder vides ikke, men i hvert fald befinder Jasmin Gabay sig rigtig godt i popmusik med et latin touch. Mange genkender Jasmin Bagedysten 2018 på DR, hvor hun bagte og charmede sig til både en finaleplads og en titel som medie darling. Men musikken er ikke nyt land for Jasmin der gennem flere år har været aktiv i musikbranchen, bl.a. som korsanger for Patrick Dorgan – og en enkelt gang for Mariah Carey. Efter Bagedysten blev det også til en optræden i Dansk Melodi Grand Prix 2019, med sangen ”Kiss Like This”. I maj udgav Jasmin singlen ”The One You’re Looking For”, som hun har selv har skrevet. I Juni 2020 udkom så efterfølgeren ”Something real”, Nu kan du opleve hende med den altid velspillende Dennis Flacheberg. Som duo spiller de en blanding af Jasmins egne latininspirerede popnumre og deres yndlings sange. De spiller lounge udgaver af numre fra de sidste årtier og sørger for at gøre musikken vedkommende og nærværende. Jasmins vokal er varm, soulet og tager dig med ind i et univers hvor hjertet er med og melodierne er vigtige.

Jakob Sveistrup-duo! - Jakob Sveistrup er nu begyndt også at optræde i dette intime format, da det, som han siger, er mere sårbart og ægte end det at stå på de store scener. ”Jeg kommer ud i små rum helt tæt på publikum og kan ikke skjule mig bag god lyd eller fede produktioner. Det her er sgu farligt og sårbart, men også virkeligt spændende og sjovt.” Med sig rundt har han sin musikpartner ”in crime” Dennis Flacheberg på guitar og det er tydeligt for alle, at de to har det godt sammen foran publikum og nyder at optræde sammen. Dennis Flacheberg er at finde blandt Danmarks bedste guitarister og hans uovertrufne teknik sammen med Jakob Sveistrups garvede og unikke vokal giver publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. Og så er deres samspil krydret med anekdoter og pudsige indfald og godt humør, der smitter alle gæster. Det er altid en unik oplevelse at se og høre Jakob Sveistrup-duo!

BRUG FOR HJÆLP / SUPPORT? 

Har du problemer med at gennemføre dit billetkøb?
Eller brug for råd og vejledning?
Så er du altid velkommen til at ringe til formanden på telefon 20200171

Alle de ofte stillede spørgsmål kan ses herunder.

DE MEST TYPISKE SPØRGSMÅL:

Hvornår åbnes pladsen / hvordan ved man, hvor man skal parkere?

Pladsen åbner kl. 18.00 og har du købt p-plads billet, kan du parkere 1 min fra indgangen

Hvordan skal jeg sidde under koncerten?
Du bliver anvist en plads af vores dygtige guider, så du får en god oplevelse.

Hvordan er toiletforholdene?
Grundet COVID19, så er der de nødvendige anvisninger vedrørende toiletbesøg. Herunder hygiejne og afspritning.

Kan jeg købe mad og drikkevarer?
Ja, der er både madboder og ølvogn, hvor der kan købes fadøl, sodavand og Cider/Mokia.

Må jeg medbringe mad og drikkevarer?
Nej, du ikke medbringe mad og drikkevarer og det er heller ikke tilladt, at indtage egen mad og drikkevare på parkeringspladsen ved Helene Haven

Hvordan betaler jeg ved indgangen og når jeg køber mad og drikkevarer i Helene Haven?
Vi tilbyder, at du kan betale med kontanter og med MobilePay

Må jeg ryge under koncerten?

Ja, selvfølgelig må du det, vi beder dig blot om ikke at smide skodderne rundt omkring.

Kan man købe billetter ved indgangen?

Ja, medmindre der er udsolgt – følg med på vores hjemmeside www.mokio.dk

Jeg sidder i kørestol eller er dårligt gående - Kan jeg komme til koncert i Helene Haven?

Ja, men har du særlige behov, beder vi dig kontakte os på mail info@mokio.dk 

Hvordan finder du vej til koncert pladsen?

Adressen er Stårupvej 3, 4573 Højby. Ved evt. kødannelse, så beder vi dig have tålmodighed og tage det gode humør med.

Kødannelse
Kødannelse før hver koncert vil kunne forekomme, bliver det til gene for andre bilister vil gæsterne blive bedt om at køre rundt via Stårupvej ind til Højby derefter via Tinghulevej, Gl. Nykøbingvej tilbage til Stårupvej.

Stårupvej 3
Stårupvej 3 4573 Højby, 4573 højby