Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Kom i julestemning når Jane & Shane inviterer på en hjertevarm koncert med nye og traditionelle julesange fra Irland, England og Skandinavien. 
Jane & Shane hører til blandt de mest populære navne på den danske musikscene. En forrygende, velspillende og charmerende duo, der altid er garant for en god koncert, uanset hvor de spiller! 

Til julekoncerterne har Jane & Shane håndplukket en række gamle og nye irske sange, som ”Miss Fogarty's Christmas Cake” (med historien om et tilfælde af julemads-forgiftning...), 
men spiller også en smuk vinter-klassiker af Vivaldi. Fortællinger om muntre irske juletraditioner, keltiske julesange og engelske ”Christmas carols” blandes med nordiske jule-valse og de danske favoritter er naturligvis også med, når violin- virtuosen Jane møder Shanes guitar, bodrán og stemme. Og resultatet? Et uimodståeligt ”Christmas- blend”!

Engelske Jane Clark (violin) og irske Shane Donnelly (guitar, irsk tromme og vokal) har deres musikalske afsæt i den irske/britiske folkemusik. En musiktradition, der har præget dem siden barnsben, og som derfor ligger dybt forankret i deres personlighed og musikalske stil. Når de går på scenen, er deres energi og ubetingede tilstedeværelse så overbevisende og intens, at det er umuligt ikke at lade sig rive med og føle musikkens energi forplante sig i krop og sjæl. 

"Deres udstråling må gøre en koncert meningsfuld – selv for døve!” - NIELS HAUSGAARD 

Kulturhuset i Arden var fyldt til sidste plads en kold decemberaften til et herligt gensyn med Jane & Shane, som var på banen igen efter Janes barselsorlov med en dejlig julekoncert. 
Gensynsglæden var stor og alle publikums forventninger blev til fulde opfyldt med et rigtigt juleprogram med engelske, skotske, irske og skandinaviske julesange- og melodier. Både Jane og Shane var i topform og havde tydeligvis også glædet sig til at komme på scenen igen til en koncert, som var en stor oplevelse med Janes virtuose violin og Shanes varme stemme og lune fortællinger.
- KULTURHUSET I ARDEN

Dato og tidspunkt: Søndag 11. december 2022 kl. 14.00
Dørene åbner: kl 12.30
Ca. varighed af arrangementet: 2 - 2,5 timer
Bemærk venligst: Unummererede siddepladser
Billettyper: Standard billet: 150 kr. + gebyr (10.-)

Kulturcenter Jammerbugt
Søparken 2, 9440 Aabybro