Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Frokostjazz med Jacob Venndts Fabulous Swing Trio

En koncert med en klar mission: jagten på “melodien der blev væk”. Derfor skrues tiden tilbage til dengang, hvor der var guf i melodierne og guld i teksterne – også når musikken først og fremmest var skabt for at underholde. Publikum inviteres med på en musikalsk tidsrejse i selskab med udødelige komponister og tekstforfattere som Sven Asmussen, Åge Steentoft, Kai Normann Andersen, Bent Fabricius-Bjerre, Herman D. Koppel, Ewald Petersen og mange flere. 

Musikken præsenteres med humor, højt humør og stor kærlighed til den klassiske klavertrio – med en syngende kontrabassist som et helt særligt varemærke. Trioens pepertoire byder på genhør med klassikere som Pølsesnak, Kys hinanden, Dit hjerte er i fare, Andresen, Ølhunden, Admiralens Vise og mange flere.

Entertaineren Jacob Venndt og hans Fabulous Swing Trio leverer tight, råswingende guldalderjazz med virtuositet og nærvær. Trioen har i november 2025 udgivet 10-års jubilæums-LP’en 10 Gamle Danske og lover en frokostkoncert fyldt med swing, smil og musikalsk fryd.

Til Kulturcenterets frokostjazz-arrangement serveres to stykker velsmagende, uspecificeret smørrebrød. Bemærk at i modsætning til vores andre søndagsarrangementer, starter frokostjazz med servering kl. 12.15 og koncertstart kl. 12.30! Begrænset antal pladser.

Dato og tidspunkt: Søndag 22. november 2026, kl. 12.30.
Dørene åbner: kl. 12.00
Servering af smørrebrød: kl. 12.15
Koncertstart: kl. 12.30
Ca. varighed af arrangementet: 2 timer
Bemærk venligst: Koncerten foregår i caféen og prisen er inkl. 2. stk. uspecificeret smørrebrød. Unummererede siddepladser.
Billettyper: Standard billet: 235,- kr. + billetgebyr. (10.-)

Kulturcenter Jammerbugt
Søparken 2, 9440 Aabybro