Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Jazz balladens mester Jan Harbeck fik sin jazz-musikalske opdragelse i TIVOLI’s Big Band og senere i Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band. Mottoet her var, at det skulle swinge, det skulle være til at forstå, og man skulle gerne kende nogle af numrene. Det kaldes respekt for publikum, og den grundfølelse har Jan Harbeck stadig med sig. Derfor er en Jan Harbeck koncert altid et hit hos de tilstedeværende. Man kan således vente stor, tilgængelig musik på højt niveau.Højt niveau kræver også dygtige medspillere. Her har Harbeck allieret sig med en anden nutidig mester, pianisten Henrik Gunde. Måske den klassiske jazz-spillestil, som er Jan Harbeck Quartet, bringer Gunde derhen, hvor også han er mest på hjemmebane. Også Gunde er nemlig en balladens mester.Kvartetten afrundes med den strålende rytmegruppe med Eske Nørrelykke på bas og Anders Holm på trommer.
Det bliver en aften med jazzen i sit pæne, elegante tøj og med masser af glimt i øjet, når Jan Harbeck Quartet swinger med os.

Jan Harbeck – sax, Henrik Gunde – piano, Eske Nørrelykke – bas, Anders Holm - trommer

Dørene åbnes ca. 30 minutter før koncerten

Bygningen
Ved Anlæget 14B, 7100 Vejle