Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Det er 12 år siden, at Isam B udgav sit debutalbum ’Institution’, der bl.a. indeholder ny-klassikeren, den smukke fortolkning af H.C. Andersens tekst ’I Danmark er jeg født’. Albummet viste nyfundne nuancer af sangeren og sangskriverens kunstneriske formåen. Til foråret vil han dykke ned i albummet og genopdage kompositionerne, lyrikken og sangene, når han tager på tour rundt til 13 danske byer – herunder Silkeborg - og spiller albummet for et siddende publikum. Udover sangene fra ’Institution’ vil han udvælge numre fra sin lange karriere – både som solo og fra sin tid med Outlandish – samt præsentere publikum for helt nye sange på dansk, herunder ’Ramadan i København’, der blev omtalt tidligere på sommeren, da Isam B sammen med Özcan Ajrulovski, Anders Greis og Nana Jacobi havde spillet den ind til en kommende revideret udgave af Højskolesangbogen på opfordring af Højskolesangbogsudvalget.

’Institution’ var Isam B’s første projekt ved siden af Outlandish. Albummet, der drager tydelige inspirationer fra soul og R&B samt fra danske sangskrivere som Kim Larsen og C.V. Jørgensen, fik mange anmelder-roser for Isam B’s poetisk forståelse for det danske sprog og sin karismatiske, fløjlsbløde vokal. I 2007 havde flere af de landsdækkende aviser ’Institution’ stemt pladen ind på deres top-10 over årets bedste danske album.

Når Isam B drager på tour i foråret, kan publikum se frem til en intim koncertoplevelse, hvor den altid karismatiske sanger rammer og rør de tilhørende med sine stærke historier om livet og hverdagen. Han skaber altid sange med store værdier ved at kigge indad og appellere til lytteren gennem hjertet. For Isam B er der altid noget på spil i mødet med sit publikum og i live generelt, hvor det handler om at vække vores bevidsthed, være åben for forandringer og få det bedste ud af livet.


Fredag d. 3. sep. 2021 Kl. 20.00

Forsalg kr. 260 incl. gebyr /Dørpris kr. 275,-
Medlemmer: Forsalg kr. 160,- incl. gebyr /Dørpris kr. 175,-

Siddende koncert - Rampelys

Rampelys
Bindslevs Plads 6, 8600 Silkeborg