Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Kom og vær med til en strikkelig hyggelig aften i grænselandets tegn i Tønders kulturhus - Schweizerhalle!

Masker i Marsken foregår lige på kanten mellem Danmark og Tyskland og er rundet af grænselandets historie om forbindelser på tværs af grænsen. Denne lørdag aften slår vi maskerne op til et patchwork af grænselandshistorier, musik og sange. Gennem tiden har området været præget af konflikter, krige og uvenskab. I dag lever danskere og tyskere side om side i fredelig sameksistens, og vi lover, at der bliver nok at fortælle og tale om i aftenens løb.

Strikkesalonen på scenen bestyres af chefredaktør for JydskeVestkysten, Mads Sandemann og kulturredaktør Hans Christian Davidsen fra Flensborg Avis.

 

International hæder til de to medier

De to medier rummer i sig selv en ganske særlig historie, idet de er hædret med en international pris for deres unikke grænselandssamarbejde.

Fortællingen om mediesamarbejdet får vi helt sikkert undervejs, ligesom de to journalister i løbet af aftenen får gæster fra både nord og syd for grænsen. Vi kommer omkring fortid, nutid, sprog, sindelag, sønderjysk kaffebord og ikke mindst kultur hen over grænsen, og du kommer til at opleve dansk, tysk, synnejysk og plattysk i én herlig forening. Det hele krydres med fine musikalske indslag fra Steffen Schulz, Mallemuk samt dele af folkBALTICA og en dejlig Vadehavstapas fra Skærbækcentret.

Du betaler en samlet pris for aftenen og skal blot selv købe drikkevarer i baren, der bestyres af musikforeningen Noldes Nabo, som udbreder kendskabet til folk-, jazz- og rockmusik.

Aftenens program:

17.00                                  Dørene åbnes. Velkomstdrink i foyeren

18.00                                  Velkomst v/Masker i Marsken

18.10 – 19.45                     Middag og musikalsk indslag

20.00 – 22.00                     I grænselandets tegn.

22.00 – 23.00                     Aftenen rundes af med musikalsk indslag, og baren er fortsat åben

Læs mere på hjemmesiden, hvor vi løbende opdaterer programmet med gæster i strikkesalonen.

 

Menuen denne aften består af Vadehavstapas som inkluderer: 

Fanølaks på marineret salter

Rømørejer som mousse i butterdej

Marsk skinke og melonsalat

Pølser fra Højer og sylt

Små øl pølser med div. Dip

Kyllingeterrine med persille mayonaise

2 slags tærter (lun)

Røget Marsklam med mynte gele

Græskarkompot, soltørrede tomater, artiskokhjerter og oliven

Lys og mørkt brød, knækbrød og smør

  

Billetter til denne aften kræver ikke partout eller dagsbillet til Masker i Marsken.

Billetter til denne aften kræver ikke partout eller dagsbillet til Masker i Marsken.

Kulturhuset Schweizerhalle
Ribe Landevej 39, 6270 Tønder