Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Det er en stor glæde at kunne præsentere en af de mest omtalte danske musikere de senere år, verdensstjernen Prince’s bassist Ida Nielsen og hendes band. Ida Nielsen holdt fra 2010 den funky bund for den legendariske kunstner Prince indtil dennes meget sørgelige og tragiske død i april 2016. Kort efter den første jamsession kom hun med i hans band “the New Power Generation”og ca. en måned efter startede en næsten 2 år lang verdensturne. Ida Nielsen vendte hjem til Danmark i sommeren 2016 og selvom sorgen og chokket over læremesteren og vennen Prince’s tragiske bortgang ikke helt havde fortaget sig, færdiggjorde hun sit 3. soloalbum “Turnitup”, samlede et fantastisk band og drog på landevejen. Hun spillede koncerter her i landet og i udlandet med stop i bl.a. Tyskland, Holland, England og Zanzibar. I 2017 har hun slået sit navn fast på live-scenen med både en forårstur og eftertur der har været rigtig godt besøgt, plus turnéer i både USA og Kina. Musikken beskrives bedst som et mix af oldschool funk blandet med hiphop, reggae og verdensmusik. Det er solide grooves, tossede indfald, iørefaldende melodier, spillet med både attitude og sjæl. Hendes band tæller blandt andet en af Danmarks bedste guitarister, Mika Vandborg Live lover Ida at levere et hårdtslående, høj-energi funkshow - pakket med gode vibes og stramme grooves - og selvfølgelig masser af bas!
Fredag den 4. maj • Kl. 20.00

Døren åbner senest kl. 19.00 • Forsalg kr. 200,- + gebyr /Dørpris kr. 225,-
Medlemmer: Forsalg kr. 100,- + gebyr /Dørpris kr. 125,-

Koncerten afholdes I Rampelys og det er en stående koncert

Rampelys
Bindslevs Plads 6, 8600 Silkeborg