Ib Grønbech & Containerkvartetten
Både stemmebåndet og lattermusklerne bliver udfordret på en aften i selskab med Ib Grønbech. Publikum overgiver sig til et univers
fyldt med morsomme sange serveret på vendelbomål og humørsmitsomme melodier og koncerten ender i en uundgåelig fællessang.
Der bliver grinet højlydt af den lune og skæve humor, som Ib Grønbech sikkert mestrer med improvisation, snorlige timing og spontanitet. Det er ikke blot stand-up. Det er næppe ’bare’ en koncert. Det kan være svært at sætte ord på, men en Ib Grønbech koncert er mest af alt stedet, hvor musik går hånd i hånd med komik.
Det kan siges ganske kort: Musikalsk legestue med garanti for latter.