Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Hjertestarter-koncert 2026

Hjælp os med at give Hjallerup Musikforening nyt liv

Nogle gange skal der et ordentligt stød til for at få hjertet til at slå lidt hurtigere igen.

Hjallerup Musikforening har i mange år været rammen om stærke musikoplevelser, men som så mange andre foreninger har vi de senere år kæmpet med faldende aktivitet og vigende opbakning. Derfor har vi valgt at kalde årets første koncert for Hjertestarter-koncerten.

Ikke fordi foreningen er død. Men fordi vi gerne vil give den ny energi, nye medlemmer og nye oplevelser. Kort sagt: Vi vil have pulsen op igen.

Den 30. oktober inviterer vi derfor til en aften fyldt med musik, fællesskab og masser af velkendte hits, når to af verdens største bands hyldes fra scenen.

Først tager Elevation – U2 Duo publikum med på en musikalsk rejse gennem U2's imponerende sangkatalog. Med klassikere som One, Beautiful Day og mange flere leverer de en koncertoplevelse, hvor publikum bliver en aktiv del af festen. Her er plads til både fællessang, store følelser og den særlige koncertmagi, som har gjort U2 til et af verdens mest elskede rockbands.

Efter pausen overtager The Morning Glory Experience, der med stor respekt og kompromisløs energi vækker Oasis' udødelige britpop-hymner til live. Publikum kan glæde sig til sange som Wonderwall, Rock 'n' Roll Star og Champagne Supernova leveret med den rå attitude og kraft, der gjorde Oasis til legender.

Det bliver en aften med store omkvæd, nostalgi, fællesskab og rockmusik i særklasse.

Og forhåbentlig bliver det også aftenen, hvor Hjallerup Musikforening for alvor mærker hjertet slå igen.

Kom og giv os et stød. Vi lover at sende energien direkte tilbage fra scenen. 🎸❤️⚡

Koncerten er en stående koncert og afholdes i Hjallerup Kulturhus. Programmet for aftenen er:

19.00 Dørene åbner

20.00 Koncert med Elevation U2 Duo

21.30 Koncert med The Morning Glory

 

Hjallerup Kulturhus
Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup