Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

EN HISTORIE FORTALT GENNEM ORD, BILLEDER OG MUSIK AF BLACKBIRDS

På trods af at det i år er 55 år siden Beatles blev opløst, er der stadig stor opmærksomhed om den engelske gruppe, der i løbet af 60-erne erobrede den ganske verden. Også i dag spilles der overalt på kloden Beatlesmusik, der skrives bøger, laves film om The Fab Four, ligesom de 2 overlevende, Ringo Star og Paul McCartney, stadig interviews om deres tid i Beatles.

Blackbirds tager dig med tilbage til årene 1962-1969 – de afgørende år, hvor fire unge mænd fra Liverpool for altid ændrede musikhistorien. Med en unik blanding af fortælling, billeder og akustiske versioner af nogle af The Beatles’ største sange, får du en aften fyldt med nostalgi, varme og musikalsk nærvær.

Historien bliver fortalt af Torben Warncke, der sammen med John Fuglsang og René Krone udgør trioen Blackbirds. Alle tre har mange års erfaring som både musikere og formidlere, og det kan mærkes – både i tonen, stemningen og den store kærlighed til stoffet.

Efter premieren sagde en af gæsterne:

”En dejlig aften. Morsomt, interessant og musikalsk. Kreativt at bygge fortællingen op om lp-covers. Godt gået. I skal da ud og glæde andre med jeres fortælling”.

Og det er netop, hvad Blackbirds agter at gøre – at glæde andre med historien om Beatles. Glæd dig til en søndag eftermiddag i Kulturcenteret fyldt med nostalgi, musik og fortællinger om verdens største band – fortalt og spillet med hjerte og kærlighed af Blackbirds.

 

Dato og tidspunkt: Søndag 10. maj 2026 kl. 14.00
Dørene åbner: Kl. 13.00
Koncerten foregår i caféen og prisen er inkl. kaffe i pausen.
Ca. varighed af arrangementet: 2 timer
Bemærk venligst: Unummererede siddepladser
Billettyper: Standard billet: 165,- kr. + billetgebyr. (10.-)

Kulturcenter Jammerbugt
Søparken 2, 9440 Aabybro