Haslev Garnfestival 2023 - Danmarks hyggeligste Garnfestival
Glæd dig til Haslev Garnfestival 2023!
Hvis du elsker at strikke, hækle eller brodere så sæt kryds i kalenderen lørdag den 4. og søndag den 5. marts 2023. Her afholder vi nemlig Danmarks hyggeligste Garnfestival for 7. år i træk.
Vi har workshops, foredrag, udstillere, modeshow og mange andre hyggelige indslag. Der vil udover strik også være noget for dem der hækler og broderer med på programmet. Til det har vi allieret os med nogle af de absolut dygtigste undervisere indenfor både strik, hækling og broderi og tilbyder en masse spændende strikke-, hækle- og broderi workshops.
Det kan du glæde dig til:
Sceneområdet bliver i 2023 udvidet med flere siddepladser, hvor du kan strikke, hækle, brodere og hygge dig sammen med dine ”garn-veninder” og måske også skabe nye relationer.
Her vil du begge dage blive underholdt af nogle af vores dygtige workshopundervisere og kendte foredragsholdere fra scenen.