Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

+ Opening Act: Harpin' Wolf & The Black Sheep (DK) - Læs mere her!

Guy Forsyth Band (USA)

Multi-instrumentalisten, sangeren og sangskriveren Guy Forsyth er oprindeligt fra Kansas, men har i dag base i Austin, Texas, der er kendt for sin vitale bluesscene. Her står han som en respektfuld fornyer af bluestraditionen og som garant for koncerter, hvor humor, seriøsitet og autenticitet går hånd i hånd. Har man tidligere oplevet ham live, så ved man, at man kan se frem til en besnærende musikalitet, ægte showmanship, en varm og rå vokal, fede melodier og heftige soloer på alt lige fra akustisk og elektrisk guitar til slideguitar, ukulele, sav og mundharpe.

Genremæssigt er vi ude i en unik blanding af blues og americana. Lyden er til tider i den tunge, sumpede ende af bluesskalaen og propfyldt med referencer til både den allertidligste bluesmusik, den såkaldte Delta Blues fra Mississippi-deltaet, men samtidig tilsat en god dosis af den urbane lyd af Chicago Blues og Texas Blues.

Han har vundet flere Austin Music Awards, udgivet adskillige albums og turneret både i USA og i stigende grad i Europa. Det nyeste udkom i maj og hedder "Calico Girl".

Hør ham denne aften i en tæt sammenspillet konstellation:

Guy Forsyth & Band er:
Guy Forsyth - guitar, sang, mundharpe m.m.
Jeska Bailey - kor, sang & percussion
Sigurd Steinkopf - basguitar
Jone Kuven - trommer & slagtøj

Opening Act:
Harpin' Wolf & The Black Sheep (DK)
Harpin' Wolf - sang, mundharpe
Niels "NP" Pedersen - bluesguitar
Claus "SloMo" Morten - bluesbas
Michael "LeftFoot" Larsen - bluestromme


OBS. KUN 110 billetter til salg!
Forsalget lukker kl. 18.00 på datoen for koncerten!

Dato og tidspunkt: 14. september kl. 20:00.
Dørene åbnes: kl. 19.15.
Pris:
- Pris forsalg (online): 245 kr. (ekskl. billetgebyr og adm. omkostninger)
- Medlemspris forsalg (online): 150 kr.
- Pris ved indgangen: 260 kr.

Bemærk venligst: - Siddepladser ved caféborde. Kørestolsvenlig!
- Gratis parkering i P-hus ”Albert” lige uden for Bygningen.
Bemærk: Betalingsparkering gælder i disse tidsrum:
Mandag-fredag kl. 9.00-17.00
Lørdag kl. 9.00-14.00

Se CROSSROADS’ hjemmeside ved at følge dette link.

Bygningen
Ved Anlæget 14 B, 7100 Vejle