Kom med til Gørnne Dage, hvor du bl.a. kan deltage i Københavns Fødevarefællesskabs syltnings- og fermenteringsworkshop og/eller en hyggelig fællesmiddag med kokkene fra FAR.
Fermentering og syltning for begyndere - forvandl overskudsgrønt til nye smagsoplevelser.
Kom med til Københavns Fødevarefællesskabs syltnings- og fermenteringsworkshop.
Lær at fermentere og sylte overskudsgrøntsager som kål, løg, agurker og rødbeder. Du får praktisk erfaring, inspiration og konkrete tips til at reducere madspild derhjemme.
Du får selvfølgelig din egen produktion med hjem. Medbring 1-2 sylteglas.
Workshoppen afholdes på engelsk af Københavns Fødevarefællesskab.
Pris: 130 kr. for medlemmer og 180 kr. for ikke-medlemmer.
Fællesspisning i Frederiksberg Fælleshave
Oplev magien ved at sidde i grøn oase og spise økologisk og lokalt dyrkede grøntsager 

Vi gentager succesen og har inviteret de fantastiske kokke fra FAR til at lave en lækker fællesmiddag med de bedste råvarer i sæson i forbindelse med Grønne Dage.
Hvis vejret er til det, spiser vi udendørs i Frederiksberg Fælleshave og hvis ikke, rykker vi ind i vores fine orangeri

Pris: 220 kr. for medlemmer og 260 kr. for ikke-medlemmer.
OBS: Drikkevarer købes separat på stedet. Det er ikke tilladt at medbringe egne dikkevarer. Køb refunderes ikke ved afbud.
Det er muligt at købe billet til fermenteringsworkshoppen og fællesspisningen samlet, og spare lidt :) Eller købe til blot den ene af de to begivenheder. Fermenteringsworkshoppen varer fra kl. 16-18 mens der er fællesspisning fra ca. kl. 18.30-21.00.
OBS. Vi mødes i Frederiksberg Fælleshave på hospitalsgrunden. Find rutevejledning her: https://maps.app.goo.gl/vz7PRpmLfoQMdsyX7