Gospelmusikken er fyldt med glæde, god energi og skønne budskaber. Lørdag den 28. oktober åbner vi op for en hel lørdag med gospel og glæde. Vores gospeldirigent Tune Jacobson leder os igennem dagen, med hendes energiske glæde for musikken. Vi lover at du får brugt lattermusklerne og sunget så taget letter. Ved tangenterne har vi Lone Henriksen, som til daglig også sidder ved tangenterne for vores gospelkor.
Alle kan være med! Også selvom jeg ikke er vant til at synge - Ja, alle kan være. Så længe du blot har lyst til at synge gospel, så er du velkommen.
Tune Jacobson:
Tune har sunget det meste af sit liv og har siden 2010 sunget i flere gospelkor. I dag er hun dirigent for 3 gospelkor i det østjyske, hvoraf hun også er musikalsk leder for Aarhus Gospel Fellowship. Hun har sunget sammen med andre kendte gospelartister som Lene Nørlykke, Rune Herholdt, Linda Andrews, Laura Kjærgaard, Steffen Bay og Ruth Waldron.